long time no see

Tanker

Den store kærlighed. Ægte kærlighed. Findes det virkelig? Eller er det en tilstand vi alle tror findes, fordi vi er vokset op med at høre om det i eventyr? Findes der virkelig den ene person til os alle ude i den store verden? Ens logik vil jo sige at det er umuligt, for tænk på hvor mange mennesker der egentlig er derude. Hvordan skulle der så være EN som man hører sammen med? Og hvornår ved man at den person er fundet? Det er ikke sommerfuglene der fortæller det. Sommerfugle man føler i maven for en, det viser en stor forelskelse, man altid vil kunne huske dybt indeni. Men det er ikke dem der viser om en person er den man skal leve resten af sit liv med. Jeg tror på at man bare ved det indeni, når den person dukker op. At man bare føler at det er rigtigt at være sammen med den person. Det er ikke nødvendigvis den man er faldet hurtigst for eller den man har følt man har elsket ‘mest’. Alt kærlighed er forskelligt og det er aldrig det samme med en ny. Men det glemmer mange nu til dags. De tror at hvis det ikke føles som ved en anden man har været sammen med – eller hvis det ikke føles lige så stærkt lige så hurtigt – så er det ikke det rigtige. Men det passer ikke. Nogle ting tager tid at komme og tager tid at opbygge. Og det tror jeg på ved kærlighed.

Jeg har selv haft en som jeg først troede jeg skulle dele mit liv med. Eller jeg drømte om at det skulle være sådan. Han var den der gav mig sommerfugle i maven hver eneste gang han fik mig til at smile eller hvis han kyssede mig. Men samtidig, så føltes det ikke rigtigt når jeg tænkte på ægteskab, børn osv. Jeg ville gerne have det, men det føltes ikke sådan helt rigtigt. Men derimod mødte jeg en fantastisk mand, som jeg stadig elsker af hele mit hjerte. Jeg har aldrig følt noget så rigtigt, som det jeg har følt med ham. Nej han gav mig ikke sommerfugle, men det er jeg egentlig også ligeglad med, for han var den jeg ville give et løfte om evig kærlighed til. Det var ham der fik mig til at turde elske igen og jeg er slet ikke den samme som før jeg mødte ham. Jeg håber stadig dybt indeni at det er ham jeg kan komme til at dele mit liv med – men som alle ved, så er det ikke kun en egens beslutning. Jeg ved hvad jeg vil.

Men tror jeg så på at der er den ene person ude i verden for os? Ja, tjo, nah, nej, det ved jeg ikke. Altså det er en betryggende tanke, at tænke at der er en derude for os alle. Men kan det virkelig passe? Det håber man jo på, men jeg kan ikke give et svar på det. For jeg har heller ikke lyst til at tænke på, at der er folk der altid skal være alene. Jeg håber jeg har fundet manden i mit liv. Resten af beslutningen er hans.

1

  • Ilhja

    Jeg tror der er en person derude til os alle på forskellige trin i vores liv. Du er ikke den samme person som du var for 5 år siden fx.
    Nogle gange er man heldig og finde en person tidligt som udvirkler sig sammen med en, andre gang knap så heldig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

long time no see